Processerne og ideerne til de endelige resultater er for mig en konstant opdagelsesrejse.
Jeg er optaget af mødet mellem kontrasterne, det konstruerede, det tilfældige og at samle disse modsætninger til at gå op i en højere enhed. For mig er det vigtigt hele tiden at forholde mig eksperimenterende og nysgerrig. Jeg udfordrer konstant mig selv med forskellige teknikker, metoder, motiver og materialer. Jeg arbejder primært med tekstiler, maleri, collage, tryk.
I øjeblikket er jeg inspireret af de gamle Japanske Boro og Sashiko teknikker, som oprindelig blev udviklet pga. nødvendighed og fattigdom i befolkningen.
Med stor respekt for det originale håndværk, kultur og historie, har jeg fortolket det på min egen nordiske facon.
Boro er den måde gamle Japanske kimonoer og arbejdstøj blev repareret og forstærket, lap på lap. De reparerede kimonoer og arbejdstøj gik i arv i flere generationer.
Sashiko betyder ”lille sting”. Den traditionelle teknik blev oprindelig brugt til at reparere og isolere beklædning. Systingene var ikke længere end et riskorn, og som oftest syet med bomuldstråd.
Jeg anvender naturens rene farver, indsamler planter, som derefter er kogt ind til en farvesupper, hvori tekstilerne er indfarvet. Andre gange anvender jeg en organisk Indigofarvning.
Med de forskellige plantefarver på silke, hør, uld, bomuld, ostelærred og tencel opnås nuancerne. Teksturerne er fremhævet med de forskellige håndsting og trådtyper.
Derudover eksperimentere jeg med genbrugstekstiler, b.la. denim.

. . .

Jeg samarbejder med Gallerie Lorien og Atelier Under i Roskilde.
Du kan finde mig på instagram eller sende en e-mail.
Back to Top